Den amerikanske revolution blev analyseret og skrevet ned, og nåede til Europa i foldere. Da den nåede Frankrig, i ord eller på skrift, gik det amok. Den ramte en nation, der var styret af enevælden og var på kanten af bankerot. Ludvig d. 16 ville sammen med borgerskabet, gejstligheden og adelen i 1789 have godkendt en økonomisk reform. Folket krævede en stemme pr. person, men forslaget blev afvist. D. 17 juni, udråbte borgerskabet sig selv til repræsentanter for hele den franske nation. Og så gik det stærkt, og den 26 august blev fundamentet for revolutionen vedtaget, nemlig menneskerettighedserklæringen. De revolutionære forandringer fortsatte og forstærkedes de næste par år. Til at begynde med blev kongens magt formindsket med en grundlov, Frankrig gik i krig mod Østrig og Preussen, med det formål at sprede revolutionen til resten af Europa. I 1792 blev kongedømmet afskaffet af jakobinerne, der også havde magten på det tidspunkt. Den 28. juli 1794 mistede jakobinerne magten, fordi jakobinernes leder Robespierre ikke ville føre demokratiet helt ud, på grund af hans frygt. Det endte med at han kom under et stort pres fra både fjendtlige magter og franske modstandere i politikken, han kunne ikke håndtere presset, og henrettede tusindvis af mennesker, hvorefter han blev fængslet. Og den 9. November 1799 tog generalen Napoleon Bonaparte magten ved et statskup og gjorde en ende på revolutionen.
Den franske revolution nåede ikke helt at blive en demokratisk revolution, da de demokratiske reformer, der blev lavet, blev efterhånden skrotet igen. Men det var en revolution for demokrati-begrebet, da det efterhånden under den franske revolution blev mere accepteret og faktisk blev et positivt begreb. Begrebets nye betydning var især præget af den amerikanske revolution, hvor man stemte på politiske repræsentanter.
Jakobinerne: betegnelsen for en fransk, radikal og politisk bevæglese.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar